Velkommen til vores bæredygtige landbørnehave

I vores børnehave dyrker vi ikke blot grøntsager i vores økologiske have, men vi lærer også børnene om betydningen af bæredygtig fødevareproduktion og hvordan vi passer på jorden, som giver os vores mad. Vi har også skabt et trygt miljø, hvor børnene kan interagere med og lære om dyr, lige fra vores venlige gårdhøns til vores fredelige geder.

Bællacentret's fortid & fremtid

Bællacentrets historie er en stor del af Pedersker historie, hvor bygningen startede som sognskole, indtil den nuværende skolebygning overfor, blev til Bornholms første centralskole, opført i 1850. 

Sidenhen har den været daginstitution i kommunalt regi, og sågar delvis lærebolig under den gamle “Pærsker” kommune skole. Bygningen har stået tom i et helt årti, og i 2024 har vi købt ejendommen til dette formål; at skabe en privat Landbørnehave, der ligeledes har integrerede vuggestuepladser. 

Bællacentrets fremtidige normeringen vil ligge på omkring 30 børn, hvori 1/3 del af pladser forventes at være vuggestuepladser. 

Børnene vil til tider være opdelt i vuggestue og børnehave, men de vil lige så ofte være blandet, hvor de små er i mesterlære hos de større, og de store børn lærer at tage hensyn og vise omsorg for de mindre. 

Vi vil give vores familiers børn den bedst mulige barndom i en daginstitution. Mens alt bliver større, går hurtigere, er mindre personligt, så vil vi skabe rum med mere plads, nære og kære relationer, i et tempo hvor børn kan være nysgerrige, undersøgende og få livsduelighed gennem leg og læring. 

Vores institution vil rumme dyr, en stor gammel have på 1 tønde land, med alverdens kroge og med en køkkenhave der bruges i dagligdagen. Huset er et hyggeligt stort hus med bla dobbeltdøre ud til haven og terrassen, hyggelige rum til at slippe kreativiteten og fantasien løs og et stort køkken hvor børnene også er medinddraget i processen. 

Vores beliggenhed

Vi har en helt unik beliggende, med marker hele vejen rundt, og i forhaven er vi så heldige at ligge helt op ad skolegården til Sydbornholms Privatskole, der ligesom os, har en gennemgående friluftsprofil. Du kan derfor tilvælge et trygt og kendt miljø for dit barn, der allerede fra 6 måneder, til 9. Klasse, kan leve et liv med kendte voksne, udeliv og nærvær.

Vores ambition

Vores mål er at skabe en hverdag for barnet, hvor følelsen af at være en del af fællesskabet i vores fælles hus, skal være ligeså trygt som hjemme hos jer. Selvom hjem og institution er to forskellige arenaer, skal fællesnævneren altid være tryghed, for både børn og forældre. 

Det vil vi bl.a. sikre os ved en høj faglighed, engagerede voksne der matcher institutions grundlæggende værdier, hjemlige og rolige rammer samt dyr som; kælegeder, høns og kaniner, som alle bidrager til evnen til at følelsen af at bidrage til fællesskabet, selvstændighed, nærvær, omsorg og trygge relationer.

Vi arbejder anerkendende - hvorfor?..

Børn der mødes anerkendende, holder af at lære nyt og er gode til at koncentrere sig. De er i stand til at sige nej til at være medløbere i gruppen, og JA til at være en god kammerat og og på sigt en god elev. Det er børn, som er dygtige til at sætte sig i andres sted, og samtidig gode til at passe på sig selv og bede om hjælp. Det er kort sagt – børn i balance. 

Pederskervejen 73,
Pedersker, Bornholm

Telefon: (+45) 53 37 54 56

Email: kontakt@bællacentret.dk